Øreakupunktur & NADA-behandling
Øreakupunktur en særlig vej til balance
Øreakupunktur er en hurtig og effektiv behandlingsform, som kan lindre smerter og behandle ubalancer i hele kroppen. Øreakupunktur er et mikrosystem, som benytter øret til at behandle hele kroppens ubalancer. Via behandling med øreakupunktur stimuleres reflekspunkterne på de ydre ører, og der skabes kommunikation direkte til hjernen og kroppen. Øret er meget følsomt og reagerer hurtigt på berøring og akupunktur.
To tilgange til øreakupunktur
Der findes to former for øreakupunktur. Den ene er den kinesiske øreakupunktur, som er en gren af den traditionelle kinesiske akupunktur (TCM). Denne form har været anvendt i flere hundrede år i østen.
Den anden er den vestlige øreakupunktur (Auriculoterapi). Denne form har sin oprindelse i 1950’ernes Frankrig, hvor lægen Paul Nogier fra Lyon, efter mange års studier fandt ud af, at øret afspejler hele kroppen og alle organer. Metoden har siden 1990 været anerkendt af WHO som behandlingsmetode, og Paul Nogier blev i 1996 indstillet til Nobelprisen i Medicin for sine opdagelser.
De to metoder er overvejende enige om placeringen af skelettet, organerne og nerverne på øret. Men fastsættelsen af sygdomme og ubalancer er forskellige, og det er det, der gør de to metoder forskellige.
Med øreakupunktur benyttes begge metoder
Jeg benytter mig af begge metoder og vælger ud fra de symptomer, der viser sig. Den ene metode udelukker ikke den anden, og jeg kan derfor sagtens bruge begge metoder i én behandling.
Jeg benytter mig af:
- Engangs-akupunkturnåle, som er små og tynde sterile nåle. Du har dem i, imens du er her i klinikken. De sidder i øret imellem 25-35 minutter, mens du ligger på briksen.
- ASP Permanåle, som er små nåle, der bliver siddende i øret i 2-14 dage. De kan dækkes af et lille plaster, så de ikke er synlige, og der skal ikke tages særlige hensyn til dem.
- Ørefrø er små plastre med et lille frø eller en metalkugle i midten. De skal masseres i løbet af dagen og bruges særligt til børn, eller hvis du har nåleskræk.
Behandlingen
Virkningen med øreakupunktur er oftest hurtig, for ikke at sige øjeblikkelig, og meget effektiv ved mange former for smerter.
Øreakupunktur virker afspændende og smertelindrende på ømme og overbelastede muskler og er særdels effektiv. Behandlingen benyttes derfor ofte i kombination med Zoneterapi, hvorved kroppens modstandskraft og evne til selvheling øges.
Efter behandlingen kan der forekomme en snurren, prikken eller ”strøm” enten i øret eller kæben. Det ses også af og til, at gamle problemer eller symptomer kan blusse op i en kortere periode. Disse eftervirkninger er helt normale og betragtes som gode tegn på, at kroppen har reageret på behandlingen.
Det er ikke usædvanligt, at man under eller efter behandlingen kan blive meget træt. Trætheden fortager sig igen.
Behandlingen kan gives særskilt eller som supplement til Zoneterapien.
Behandlingsområder
- Smerter i bevægeapparatet (muskler, led og knogler)
- Allergi
- Hormonelle problemer (overgangsalder med svedeture mm.)
- Migræne og hovedpine mm.
- Stress, angst og depression
- Uro i kroppen
- Søvnproblemer
- Fordøjelsesproblemer
- Hudproblemer
- LuftvejslidelserNeurologiske problemer
- Kredsløbssygdomme
- Styrke immunforsvaret
- Psykiske ubalancer
- RygeafvænningVægtregulering
- … og meget meget andet!
Priser & tilskud
En behandling varer ca. 45 minutter og koster 400kr. 1. behandling varer ca. 90 minutter, da der optages journal og koster 600kr.